23948sdkhjf

FAKTA: Så meget steg salget af økologi sidste år

I Sydjylland steg salget af økologiske varer mest med godt 50 procent, mens det steg mindst på Fyn.
Salget af økologi boomede sidste år særligt i Jylland. Og selv om der traditionelt sælges flest økologiske varer i de store byer, er væksten i salget af økologi i øjeblikket mest markant uden for de store byer.

Det oplyser Dansk Supermarked og Coop til Økologisk Landsforening.


Få her et overblik over salget af økologiske varer rundt omkring i landet i 2016:

* Der blev på landsplan solgt for 9,5 milliarder kroner økologi i detailhandlen sidste år. Det er en vækst på 18 procent svarende til cirka 1,5 milliarder kroner i sammenligning med året før.

* I Jylland steg det økologiske salg med en milliard kroner set i forhold til 2015, hvor salget lå på 2,6 milliarder kroner. Det svarer til en vækst på 38 procent.

* I Sydjylland steg salget af økologi mest med godt 50 procent, mens det på Fyn voksede med fire procent. Se væksten her i procenter og kroner.


- Sydjylland: Stigning på 350 millioner kroner svarende til en vækst på 53 procent.

- Nordjylland: Stigning på 130 millioner kroner svarende til en vækst på 34 procent.

- Østjylland: Stigning på 370 millioner kroner svarende til en vækst på 33 procent.

- Vestjylland: Stigning på 100 millioner kroner svarende til en vækst på 32 procent.

- Hovedstaden: Stigning på 250 millioner kroner svarende til en vækst på 9 procent.

- Øvrige Sjælland: Stigning på 250 millioner kroner svarende til en vækst på 24 procent.

- Fyn: Stigning på 25 millioner kroner svarende til en vækst på 4 procent.

Kilde: En ny opgørelse, som Økologisk Landsforening har lavet på baggrund af nye tal fra analyseinstituttet GfK.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095